HUSQVARNA
Lav vægt, velafbalanceret konstruktion og bæresele mindsker belastningen på ryggen, armene og skuldrene. Ergonomiske og vinklede håndtag samt et lavt vibrationsniveau giver et bedre greb og gør langvarigt arbejde mindre trættende. Og takket være velgennemtænkte funktioner kan man hurtigt og nemt skifte skæreudstyr og knivbeskyttelse.
Robuste og pålidelige
Smedet, tredelt krumtapaksel og hårdtforkromet cylinder gør motorerne robuste og pålidelige. Det samme gælder drivakslerne af stål med selvsmørende lejer. Tændrørsbeskyttelse af hård plast beskytter ved krævende håndtering.
Bedre arbejdsmiljø med E-TECH
Flere modeller er udstyret med Husqvarnas E-TECH-motor. Dette enestående koncept giver mindre udstødningsgas og lav vægt, uden at det går ud over effekten. Dermed forbedres arbejdsmiljøet væsentligt.
Skæreudstyr til ethvert behov
Husqvarnas skæreudstyr er specielt udviklet til at få det fulde udbytte af maskinernes egenskaber og er omhyggeligt tilpasset drivmekanismen og motorens egenskaber.